Havfiskeri fra Hirtshals – 9 Lystfisker Turbåde. Havfisketurene udgår fra Sydvestkajen på Hirtshals havn, hvor ikke mindre end ni forskellige typer fiskekuttere og turbåde tilbyder en række ture at vælge imellem. Turene er fra 4 til 60 timers varighed, bla. ture langs kysten, ture til vrag og ture til Det Gule Rev – klassikeren i nordjysk havfiskeri. På de korte ture langs kysten er fangsten primært torsk op til 6 kg, lange, havkat, kuller, fjæsing og stenbider. Om sommeren fanges makrel, hestemakrel, hornfisk og blæksprutter. På vragene findes en større variation af fiskearter. Her kan du foruden ovenstående arter fange brosme, havtaske, rokke, blåstak, bjerggylt og rødfisk.

Havfiskeri fra Hirtshals – Det Gule Rev

Havfiskeri fra Hirtshals - Vragfiskeri, Det Gule RevDet Gule Rev er populært og har meget gode fangstchancer. Erfaringen er normalt, at det er vragturene der giver de største fisk. De fleste af disse ture går til dybt vand fra 100 til 170 meter og kræver tunge pilke på 300-600 g. På Det Gule Rev er den primaere fangst torsk i størrelsen fra 1 kg op til danmarksrekorden på 36 kg. Der landes endvidere mange små og mellemstore mørksej og lyssej samt rødfisk, rød og grå knurhane, lange, fladfisk, havkat, havtaske, kuller, hvilling, hornfisk, makrel, hestemakrel og blæksprutte. Du kan leje fiskestang og købe pilke ombord. Nogle havfiskearrangører tilbyder endvidere forplejning og overnatning ombord.